Udveksling #2

 photo IMG_2389_zps72e305b1.jpg
I det første indlæg omkring udveksling skrev jeg om forberedelserne, beslutningerne og perioden inden jeg tog afsted. Se det HER.

Dette indlæg vil handle om den første tid i Paris og savnet, som helt klart var værst i starten.
Jeg boede på et værelse, der tidligere havde fungeret som tjenestepige værelse. Det var en rigtig sød familie jeg lejede det af og jeg spiste hos dem en gang om ugen. De var meget opmærksomme på om jeg havde det godt og så videre.
De første par dage, hvor jeg ikke kendte nogle eller havde noget at lave, var det virkelig svært og jeg var ret ked af det. På det tidspunkt syntes jeg, at 4 måneder væk hjemmefra var lang tid, så jeg tog en sightseeing tur med mig selv rundt i den skønne by, der skulle være mit hjem. Jeg gik byen tynd i 6-7 timer og flere gange måtte jeg lige nive mig selv i armen; “Du bor i den her by Michelle!”.
Den første weekend var svær at komme igennem. Jeg gik en masse ture og så en masse serier, men jeg følte mig ret ensom.
Heldigvis startede jeg på et franskkursus om mandagen og der var en masse søde mennesker, flere af dem var taget til Paris alene, så vi snakkede om de forskellige ting man kunne lave i byen.

Det store vendepunkt for mig, der hvor jeg først rigtigt begyndte at føle mig ‘hjemme’ og føle at det her ophold skulle nok blive godt, var tirsdag aften da jeg var i Den Danske Kirke (Frederikskirken). Der mødte jeg en masse danske piger, der havde det ligesom mig. Jeg blev ret overrasket over, hvor mange danskere der var i Paris. Jeg havde hele weekenden følt mig som den eneste. Den aften mødte jeg også nogle af de piger, som jeg var sammen med under hele opholdet og som jeg mødtes med igen i torsdags.
Vi begyndte at ses en del og havde (og har stadig) rigtig meget tilfælles.

Der gik 23 dage fra jeg var taget afsted fra Danmark til jeg fik besøg af J. Det var virkelig rart at kunne vise alt det jeg havde oplevet indtil da og vise hvor min nye hverdag foregik. Vi fik nogle dejlige dage sammen, men det var godt nok ikke nemt at sige farvel igen!

Udveksling #1

 photo Skaeligrmbillede2015-02-01kl210453_zps2301fae3.png

 photo Skaeligrmbillede2015-02-01kl210429_zps92f5d55f.png

Som jeg skrev forleden dag, så mødtes jeg med nogle af de piger, jeg har været på udveksling med, i torsdags. Jeg ved, at det er en kæmpe beslutning at tage og der ligger en masse ting bag det. Derfor vil jeg fortælle om mine egne erfaringer, og jeg starter med perioden før jeg tog afsted og hvorfor jeg valgte Frankrig. Paris for at være helt præcis.

Allerede da jeg startede på studiet i august 2012, legede jeg med tanken omkring udveksling. Jeg syntes det var den ultimative udfordring (for mig, vel at mærke), og det er noget man ikke får mulighed for særlig mange gange i sit liv.
I efteråret 2013 startede ansøgningsprocessen. Først skulle jeg til en sprog test, og efterfølgende vælge hvor jeg ville hen.
Til at starte med var det rigtig uoverskueligt at skulle vælge ét sted ud af hele verdenen. Men jeg indsnævrede mig langsomt og besluttede mig for, at jeg ville blive indenfor Europa. Det gjorde jeg af to grunde: for det første ville jeg være realistisk og ikke tage for langt væk, så jeg ikke havde mulighed for besøg undervejs. Dette var vigtigt for mig! For det andet fordi jeg ikke ville til en helt anden kultur, men gerne ville til et sted der mindede lidt om Danmark.
Egentlig var min første tanke London, men mine karakterer var ikke gode nok, så måtte finde et alternativ. Derfor tænkte jeg over andre europæiske storbyer og blev hurtigt vild med tanken om Paris. Den blev ikke mindre vild af en artikel i Costume, hvor de snakkede med tre danske kvinder, der boede forskellige steder i Paris.
Valget af universitet skete på baggrund af nogle travel reports, som tidligere udvekslingsstuderende fra CBS havde skrevet.

Jeg fik at vide lige før jul 2013, at jeg havde fået en plads på min førsteprioritet i Paris og derefter begyndte forberedelserne. Jeg skulle jo have et sted at bo og det er ikke nemt i Paris! Huslejen er rigtig høj og du får nærmest ingenting for pengene. Men i juni fandt jeg et værelse ikke ret langt fra skolen til en nogenlunde rimelig pris.
Det var ret stressende i månederne op til opholdet, da Frankrig generelt er langsom og bureaukratisk i næsten alt hvad de foretager sig, hvilket betød, at der var nogle ting jeg først fik på plads, da jeg ankom til Paris. Der er en masse praktiske ting man skal tænke på, når man skal studere i et andet land, så jeg brugte en del tid i sommerferien på det og på at bekymre mig, når det ikke gik i mit tempo ;-).

Lige pludselig, kort tid før jeg skulle afsted, gik det op for mig, at jeg skulle rejse væk fra min kæreste og min familie. Jeg tænkte mange gange: ‘hvad pokker har du gang i Michelle?’. Det var svært at forholde sig til tanken og endnu mere svært ikke at vide hvad der ventede mig, når jeg tog fra Danmark. Den sidste måned inden jeg tog afsted var jeg rigtig spændt og glædede mig meget. Men dagen inden var jeg ked af det og lidt bange, faktisk.
På CBS hedder det sig, at når man først har fået plads på et universitet, kan man ikke fortryde. Derfor følte jeg, at nu var jeg tvunget til at tage afsted, og det tog faktisk lidt af glæden af. Men J fik overbevist mig om, at hvis jeg ikke havde lyst, skulle jeg selvfølgelig ikke gøre det. Det værste der kunne ske, var at jeg skulle udskyde min uddannelse et år, og det er jo klart at foretrække frem for at være ked af det i fire måneder. Med det i baghovedet var jeg pludselig meget mere klar til at tage afsted, og jeg kunne føle, at jeg gjorde det af lyst og ikke af tvang.

D. 27. august kl 16.05, efter en forfærdelig hård afsked i lufthavnen, sad jeg i flyet mod et andet land, alene. Jeg vidste ikke præcist, hvor jeg skulle hen, når jeg landede eller hvem jeg skulle bo hos. Det var helt vildt skræmmende og helt vildt fedt på samme tid. Jeg havde følelsen af, at mit liv på en måde først startede på den anden side af den to-timers flyvetur, jeg havde foran mig. Efter at have set frem til den dag i næsten et år var jeg nu på vej mod mit livs største udfordring og eventyr.
Næste indlæg omkring udveksling kommer til at handle om de første par dage i Paris og savnet jeg følte.

    Newer posts