Lav din egen julepynt

Hej derude! Er jeg den eneste der har et lidt anstrengt forhold til julepynt? Det er virkelig hyggeligt og vi pynter også op hjemme hos os, men det bliver nemt bare røde kravlenisser og gran. Når man går op i indretning og prøver at få det meste til at passe sammen, så hjælper det ikke at fylde hytten op med julepynt, der slet ikke matcher noget andet i indretningen. På den anden side kan julepynt også være ret dyrt, og når det kun skal stå fremme en måned om året, er det ikke her jeg vil spendere alle mine penge.

Derfor synes jeg det er en god idé at lave det selv! Jer der følger med på Instagram, kunne igår se resultatet af Johnni’s kreative evner. Det er så fint med hjemmelavet julepynt, og det behøver absolut ikke kun at være julehjerter og kræmmerhuse! Jeg har her fundet noget inspiration på Pinterest, hvor der gemmer sig mange gode idéer. Bare søg på DIY christmas decorations og der kommer en masse frem.

 photo PicMonkey Collage_zpsbmwelotc.jpg

 photo PicMonkey Collage1_zpszk6ehm34.jpg

Tip: Hyllis reol

Vi kan vel godt blive enige om, at IKEA har en masse fantastiske ting. Mit seneste crush er nok også det billigste. Deres Hyllis reol er virkelig fed, på en industriel og simpel måde. Og så koster den sølle 69 kr. Har fundet lidt inspirationsbilleder, så i måske kan blive ligeså vild med den som jeg er.

 photo hyllis_zpsmgithtt7.jpg   photo hyllis1_zpsnfy19ulx.jpg
Source: Pinterest

J er desværre ikke helt overbevist, men jeg har så mange idéer til hvordan den ville passe perfekt ind i vores stue! Blandt andet ville jeg sætte denne lampe på en af siderne.

 

Kitchen inspiration

 photo koslashkkencollage_zpspma4umt7.jpgSource: Pinterest

I dag drømmer jeg om, at eje mit eget hus, så jeg kunne lave et lækkert køkken a la dem på billederne her. Er blevet vild med kombinationen af det helt hvide og rene, blandet med træ. Se lige hvor godt det spiller sammen!

DIY: Spisebord

 photo a5e0de23-3542-4451-8c5e-562163a98c8b_zpsee3j2odz.jpg

 photo DSC_0375_zpsusmtrley.jpg   photo DSC_0379_zpsom8f5e1t.jpg

Så blev vi endelig færdige med dette lille projekt, som viste sig at være lidt mere besværligt end vi først troede. Vi havde problemer med at få fat i bordbukkene fra IKEA, da de ikke var på lager i første omgang. Og jeg er lidt for nærig til at betale varens pris i fragt. Men vi fik fat i dem, samtidig med skoskabet.
J havde brædderne i forvejen og værktøjet, så de eneste udgifter var olien og bordbukkene. Vi sleb det med en rystepudser, og gav det derefter nogle lag med Rustik Bordpladeolie i farven Grå Drivtømmerolie. Da olien var tør, fik bordet en tur med rystepudseren igen, så overfladen fik et ’slidt look’. Derudover borede J nogle huller i bordbukkene, så det var muligt at skrue dem fast på bordpladen. Ellers skal det åbenbart bare ligge løst ovenpå. Bordbukkene kan ses på billedet her.

 photo DSC_0378_zps0r7g2wjf.jpg

Jeg synes det fungerer ret godt med resten af vores ’spisestue’. Det blev indviet igår, da jeg havde pigerne fra Paris på besøg til film og tortillas. Og det fungerede upåklageligt! Se det i en sammenhæng med stole, lamper og billeder her.

 photo DSC_0371_zps3nedx6cq.jpg

Tip: Billigt skoskab

 photo 0708e85d-24fd-42e7-b89b-c78723598615_zpswgwhjxkv.jpgVi har ret mange sko, de fleste er nok mine, men de fylder en del i vores lille entré. Og så ser det nemt meget rodet ud, når der står mange sko, synes jeg. Derfor har vi købt dette skoskab i IKEA for ingen penge! Det koster kun 159 kr. Dét er hvad jeg kalder for et kup! Det er ikke noget særligt, men det er hvidt og enkelt. Skabet hedder BISSA og kan også fås i sortbrun. Find det her.

 

Tip: Billigste Poster

 photo DSC_0166_zpsdnzncwbj.jpg
Undskyld for det lidt skæve billede :-).
Jeg holder virkelig meget af Søstrene Grene! Kan næsten altid finde noget derinde, som jeg kunne tænke mig. Idag var ingen undtagelse, omend det var den billigste shopping nogensinde! Som i kan se på billedet herover, hænger der nu en fin ‘poster’ på vores væg. Jeg havde rammen i forvejen, hvor der var billeder fra da jeg blev student, men eftersom jeg snart bliver færdig med den næste uddannelse (lyder lidt som en evighedsstuderende), syntes jeg det var på tide at skifte billedet ud.
Derfor købte jeg dette dekorationspapir i Søstrene Grene. Det koster, hold nu fast, 1,88 kr! Ja, så er der jo råd til at skifte ud løbende, kan man sige. Der var lidt forskellige motiver at vælge imellem. Jeg fik selvfølgelig ikke taget et billede af papiret, inden det blev pakket ud, men det er en rulle der er pakket ind i plastik, hvis i selv vil på jagt efter det.
Og så er der jo bare tilbage at sætte det i en ramme, som SG også er rigtig gode til at levere til billige penge, hvis man ikke selv ligger inde med en.

For lige at blive ved Søstrene Grene, så kommer deres nye kollektion af interiør på fredag. Og her har jeg selvfølgelig lidt favoritter, som jeg ikke ville have noget imod at tilføje til det lille hjem. Blandt andet bordet og lampen, som i kan se på billederne herunder.
 photo Skaeligrmbillede 2015-03-03 kl. 19.58.31_zps6t27sdyu.png photo Skaeligrmbillede 2015-03-03 kl. 19.58.47_zps7sptv5hs.png

 

English recap: I’ve found this decorationpaper in Søstrene Grene and used it as a poster. It is very cheap, DKK 1,88, and you can find several motives. As we talk SG, they are launching their new interior collection this friday, and I’ve found some favourites, especially the table and lamp on the pictures above. 

//

Jeg vil sove pænt

 photo Sengetoslashj collage_zps1qeyvjk4.jpg
Efter at have luret lidt hos cillesunivers, kom jeg i tanke om det flotte sengetøj hos By Nord Copenhagen. Vi har dobbeltdyne herhjemme, så det kan godt være lidt svært, at finde noget pænt sengetøj. Heldigvis laver By Nord også deres designs i dobbeltdyne størrelse. Jeg er ret vild med dette sengesæt med rådyret. Det er dog lidt dyrt for en studerende som mig, så jeg har fundet lidt alternativer, som jeg er sikker på også ville pynte min dyne. Jeg har i forvejen et sort sengesæt fra Kronborg, som jeg synes er rigtig dejligt. Derfor ville det ikke gøre mig noget, at tilføje det hvide til samlingen. H&M Home har også nogle gode bud på fint sengetøj. Blandt andet det mørkegrå i hør, som jeg forestiller mig at man sover godt i. Og det lidt billigere alternativ i lysegrå, der er af bomuld.

De er i hvert fald tilføjet til min ønskeliste :-).

Livingroom of my dreams

 photo stuecollage_zps8fe5758b.jpg
Sofa // Sofakompagniet, Coffee table // Hay, Tæppe // Ellos Home, Plaid // Himla, Vase // Lyngby Porcelæn, Gulvlampe // Ilva, Poster // DOT Denmark, Pude // By Nord

Hvis vi nu lige siger, at det var mig der havde vundet de 315 mio. i Lotto (måske jeg skulle begynde at spille, før jeg drømmer om at vinde..), så ville disse ting være i min stue i løbet af nul komma fem!
Som i kan se, kan jeg rigtig godt lide grå. I virkelighedens verden ville der nok komme nogle små ting ind, der kunne bryde det lidt, men i det store hele er det her et godt bud på min drømme stue.
Åh hvem der bare havde masser af penge!

Nu vil jeg gøre mig klar, skal til banko med min mor. Det er ikke noget jeg normalt gør, men det er nu meget hyggeligt, og så støtter man lokalsamfundet samtidig – win win! Kryds lige fingre for at jeg vinder en masse :D.
Hav en god søndag.

Tip: Gem din fjernbetjening væk

 photo Tipgemfjernbetjeningen_zpsf5331a79.jpg
 photo Tipgemfjernbetjeningen2_zps78965062.jpg

Jeg så dette smarte tip på bloggen Homesick, som jeg efterhånden har fulgt længe. Det går ganske enkelt ud på at købe sådan en fin kasse fra Søstrene Grene (den store, hvis der skal være plads til en almindelig størrelse fjernbetjening), ligge dem ned i og lukke. Nemt ikke? De kan selvfølgelig også bruges til en masse andet, man gerne vil gemme væk.
Herhjemme har vi, som i kan se, intet mindre end tre fjernbetjeninger og en playstation controller. Så det fylder en del, når det ligger fremme på bordet. Den store bogkasse koster 39,80 kr. og den lille 19,80 kr, så det er samtidig et billigt tip!

Nu må jeg hellere se at komme igang med dagen. Vi skal til julefrokost hos J’s storebror og svigerinde senere (det bliver ikke til mange julefrokoster i december, når man først kommer hjem 5 dage før jul). Så jeg er så heldig at de gerne vil gentage successen 😉 .