Lidt mere positivitet, tak!

Pray for Paris

 photo 685632EE-7233-46F0-A3E3-01ABD0DE9D5B_zpsbsy3zxrn.jpg

Igår aftes sidder vi hjemme i stuen med nogle venner, da min veninde jeg var i Paris med, skriver om jeg ser nyhederne. Jeg slår over på TV2 News og ser det værste jeg længe har set! Verdens smukkeste by, byen fyldt med kærlighed og kultur, den by som er så højt elsket af mange mennesker, var midt i den største tragedie i landet siden Anden Verdenskrig. Der findes ingen ord der vil kunne retfærdiggøre hvad borgerne i Paris er gået igennem i nat, så det vil jeg gå udenom.

Jeg ved, at de fleste mennesker, når der sker sådanne forfærdelige ting, alle føler de har et tilhørsforhold til stedet og man kender nogle, der kender nogle, der måske var i Paris på det givne tidspunkt. Måske er Paris også bare sådan en by, alle føler de har et tilhørsforhold til? Trofaste læsere vil vide, hvordan mit tilhørsforhold til byen er, så det vil jeg også gå udenom. Der er ingen grund til, at sidde og forfærde sig over, at man kunne have været der, eller at det kunne have været sket i København. Det er sket i Paris og det er de berørte – primært franskmænd – der skal sørges for. For det er en stor sorg.

I onsdags skrev jeg et jubel-indlæg om, at man skal forsøge at forholde sig positivt og slippe negative tanker. Det er virkelig svært i sådan en situation som denne, og man har tendens til at miste troen på menneskeheden og respekten overfor hinanden. Det vil jeg prøve at opretholde!

#PrayforParis – et hashtag hjælper ikke synderligt meget i situationen, ej heller stopper det sorgen, men det viser medlidenhed, respekt og medmenneskelighed. I skrivende stund er der over 3,3 millioner billeder på Instagram med dette hashtag. Udover det, er der alle beskederne og billederne på Facebook og Twitter.

#PorteOuverte – et hashtag der faktisk hjælper! Franskmændene åbner deres døre for deres medmennesker, der grundet angrebene ikke kan komme hjem eller er fanget der hvor de befinder sig. Og da grænserne og metrosystemerne i nat var lukkede, kan jeg forestille mig at der er en del der har brug for et sted at være.

Det kan godt være, at målet med angreb som disse, er at splitte demokrati, ødelægge broderskab, fjerne frihed og lighed, men det får os bare tættere sammen. Det får os bare til igen at huske, hvorfor disse værdier er så vigtige for hele verden. Og det får os til at huske hvorfor vi dagligt kæmper for dem.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Lidt mere positivitet, tak!