Velvet & lace

Lidt mere positivitet, tak!

 photo ED__6825_zpsaxau29fq.jpg Foto: Emmi Eugenie Photography

Jeg har det sidste stykke tid oplevet en del meget ærgerlige og negative situationer, som så let som ingenting kunne have været undgået. Blandt andet har jeg dealet med sure buschauffører, lægesekretærer og kunder i supermarkeder. Jeg forstår godt, at man kan have en dårlig dag, det har jeg selv engang imellem, men at øse ud af sin negativitet og dårlige humør på alle andre på sin vej, det synes jeg er så urimeligt. Jeg kan godt komme til at snerre af Johnni eller en anden, hvis jeg bare har en øv-dag, og det prøver jeg virkelig at begrænse meget, men jeg skælder ikke ud på fremmede mennesker, kommer med stikpiller eller råber af folk, der ikke har det mindste at gøre med mit dårlige humør.

Jeg tager det faktisk selv ret nært, når jeg bliver offer for en anden persons dårlige humør, specielt når det er fremmede. Hvad har jeg lige gjort dig, siden du kan få dig selv til at tale sådan til mig? Jeg tager det ikke bare nært, jeg holder også min mund og siger ikke noget igen. Det er ikke sikkert det ville hjælpe, men nogle mennesker har alligevel godt af lige at høre: ”hey, jeg er ikke involveret i hvad end der gør dig så sur, så bland mig lige udenom det”. Jeg ved også med mig selv, at jeg nok ikke kommer til at sige fra, så derfor skriver jeg det her og håber på, at nogle af jer vil tage det til jer. Hvis der bare er 2 mennesker, der efter at have læst det her, tænker mere over det, vil jeg blive glad.

Kan i huske den Call Me reklame der var på et tidspunkt (måske er den der stadig), hvor man kunne se, hvordan dårligt humør og negativitet smitter af på dem man snakker med? Det er en rigtig god reklame, der får mig til at tænke lidt over tingene.

Generelt prøver jeg selv at være mere positiv, mest for min egen skyld, men håber da at det også smitter af på andre. En af de ting jeg blandt andet gør, er noget jeg har læst hos Mia, der har skrevet et rigtig godt indlæg omkring hvordan man får det bedre med sig selv. Hun skriver, at man skal stoppe negative tanker. F.eks. hvis man ser noget eller nogle på gaden, som man måske tænker noget negativt om, de tanker skal man stoppe. Hverken du eller andre får noget ud af, at du tænker ”det er virkelig nogle grimme bukser”, det er en lille smule negativitet, som du lader få adgang til dine tanker og din dagligdag, som ikke gør noget som helst godt. Lad helt være med at tænke sådanne tanker og gør i stedet plads til alle de positive ting der er omkring dig. Okay, jeg lyder måske lidt hippie-agtig, men jeg tror altså på, at det virker!

Skal vi ikke bare sprede al den positivitet som var det en super smittende virus, tal pænt til andre, tænk godt om andre og prøv ikke at lade dig påvirke så meget af dine omgivelser. Hvis I vil prøve, så vil jeg også! ☺

Og når nu vi snakker om positive ting, så se lige ovenstående billede. Ja ja, det er mig, men det er bare 1 ud af mange gode billeder, vi fik taget tidligere i dag. Dem vil I komme til at se meget mere af og jeg vil helt klart anbefale fotografen! Ikke nok med at hun er super dygtig, så får hun også en til at føle sig SÅ godt tilpas foran kameraet, og det er vigtigt for det færdige resultat. Tjek hendes side ud her: Emmi Eugenie Photography

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Velvet & lace