November highlights

Her på månedens sidste dag, vil jeg lige vise jer lidt af hvad jeg har lavet. Alle billederne er fra min Instagram profil, så hvis du følger med der, har du måske allerede set dem. But here goes…

 photo 5565F459-8CBD-4B2B-9AC2-9129CF8A3CC0.png_zps7wpadhdn.jpeg
Har stået og beundret dette smukke syn, ved mit busstoppested ved arbejdet.

 photo C2206C14-B8F2-4012-8CAA-9B64B6A69F9C.png_zpsdd2kikm3.jpeg
Fejret J-dag med søde Emilie. Det blev til en aften lidt udover det sædvanlige ;-).

 photo E72BDF59-0BFD-4921-A57E-5DE40135C774.png_zpsntvngqsl.jpeg
Været på photoshoot med min søde veninde og fotograf.

 photo 642F6C32-3E2E-45AB-BF87-7A83C9515459.png_zpsq27lexbk.jpeg
Hygget, drukket kaffe og spist boller med samme søde veninde.

 photo 98EC279A-C8AA-4FAF-8F2E-79E9F046C75C.png_zpsh5xrmjnj.jpeg
Budt julen velkommen i lejligheden med Johnnis flotte kreationer.

 photo 1CBCDD8E-059E-446B-B997-BB527B822A35.png_zpsmsjxwhti.jpeg
Lavet en godt pyntet chokoladekage til ham for hans hårde arbejde :-).

 photo A27826FC-D8FD-41A3-8691-76736E973CC7.png_zpsvbasxmgg.jpeg
Været til stor fest, da svigermor fyldte 50 og havde disket op med 3-retters buffet og alkohol ad libitum ;-).

Så som I kan se, har November egentlig været en meget rar måned. Mon december kan toppe den? Det tror jeg den kan!
Har I lavet noget spændende på det sidste?

Juleønsker 2015

 photo jul_zpsd1lol5s9.jpg

Godmorgen og velkommen til dagen før 1. søndag i advent! Det ligger jo lidt op til nogle juleønsker, så det får I her.

Nogle af tingene er specifikke ønsker, f.eks. cremen og serumen, som jeg har undersøgt og fundet frem til at de passer godt til min hud. Andre ting er lidt mere ‘åbne’, f.eks. salt & peber kværnen, der ønsker jeg mig bare nogle pæne nogle, og bukserne findes jo også i mange forskellige mærker og prisklasser. Jeg kan nemlig også godt lide at blive overrasket lidt :-). Chancen for, at listen bliver længere inden jul, er ret stor, men her har I i hvert fald en god start! Hvad ønsker I jer i julegave?

1 – Adax taske // 2 – Object trøje // 3 – HH Simonsen glattejern // 4 – Kähler vase // 5 – Remington rensebørste // 6 – ByMarika øreringe // 7 – Vila habitbukser // 8 – L’Oreal creme // 9 – L’Oreal serum // 10 – Menu salt & peber kværn // 11 – Morrocanoil

Outfit & en lang torsdag

 photo DF012BE7-1C4C-4AF3-8640-34BDF6C88D17_zpstdakbtwj.jpg

 photo F2A9444F-1FB6-4183-A2E0-B65EDD893E6F_zpsitumzsfi.jpg

 photo 2EF7348C-686F-42EC-96BA-B2ED10CB885F_zpsmsqufd9l.jpg
Fotograf: Emmi Eugenie Photography

Hej derude! Jeg har stadig en masse billeder, jeg ikke har vist jer, som min søde veninde Emmi har taget.

I dag er en lang dag! Jeg har været på arbejde fra kl. 7.30 til nu (kl. 14) og fra nu og frem til engang i aften står den på projekt med min gruppe. Jeg glæder mig godt nok til det her fag er færdigt! Jeg synes det er vildt spændende, det er ikke det. Men jeg har slet ikke fået skolerytmen dette semester, da jeg kun har det ene fag. Jeg har været til alle undervisningstimerne, men hver gang de er overstået, har jeg lagt det væk igen og koncentreret mig om arbejde. Så jeg glæder mig til at mit fokus kan være på arbejde og blog igen. Og til at jeg er færdiguddannet selvfølgelig! Lige om lidt står jeg med en bachelor i engelsk og organisationskommunikation! Det er da værd at fejre! Selvom jeg godt nok ikke har planer om at fejre det. Okay, måske åbner jeg en flaske bobler og tvinger Johnni til at drikke noget af den, sammen med mig ;-).

Jeg glæder mig også til weekenden, den kommer til at stå på fest og farver! Hvad med jer? Skal I noget spændende i weekenden?

Cardigan – Vero Moda // T-shirt – Monki // Nederdel – Monki // Støvler – købt i Paris

Lav din egen julepynt

Hej derude! Er jeg den eneste der har et lidt anstrengt forhold til julepynt? Det er virkelig hyggeligt og vi pynter også op hjemme hos os, men det bliver nemt bare røde kravlenisser og gran. Når man går op i indretning og prøver at få det meste til at passe sammen, så hjælper det ikke at fylde hytten op med julepynt, der slet ikke matcher noget andet i indretningen. På den anden side kan julepynt også være ret dyrt, og når det kun skal stå fremme en måned om året, er det ikke her jeg vil spendere alle mine penge.

Derfor synes jeg det er en god idé at lave det selv! Jer der følger med på Instagram, kunne igår se resultatet af Johnni’s kreative evner. Det er så fint med hjemmelavet julepynt, og det behøver absolut ikke kun at være julehjerter og kræmmerhuse! Jeg har her fundet noget inspiration på Pinterest, hvor der gemmer sig mange gode idéer. Bare søg på DIY christmas decorations og der kommer en masse frem.

 photo PicMonkey Collage_zpsbmwelotc.jpg

 photo PicMonkey Collage1_zpszk6ehm34.jpg

Winter is coming – pæne, forede støvler

 photo 8A52083E-5211-45BC-9504-6495E63B1830_zpsos75gqjd.jpg

Billi Bi // H&M // Shoe Biz // Pavement

Godmorgen! Jeg har det sidste stykke tid klikket lidt rundt på nettet, for at finde nogle pæne, varme støvler. Det er altså ikke altid nemt, hvis man ikke er til Timberland eller Sorel, men jeg synes nu jeg har fundet nogle gode bud. Og da jeg hørte om snevejr i weekenden, tøvede jeg ikke med at bestille støvlerne fra Pavement. Jeg har haft prøvet dem nogle gange før, og synes egentlig de virker lidt klodsede. Men jeg er nu kommet frem til, at alle vinterstøvler nok virker klodsede, når man kommer fra lette sneakers. Så jeg prøver!

Der er lidt i alle prisklasser, så der er noget til alle. Et godt råd er, hvis du har udset dig nogle lidt dyre støvler, så se om du kan finde dem på Trendsales. Der er en del støvler til salg, der aldrig har været brugt. Så der kan være nogle penge at spare.

Jeg er på vej på arbejde nu. Heldigvis er det fredag og weekenden starter kl. 15.30! God fredag til jer <3

Link love #3


 photo 5B54B33B-DB6B-4776-B688-89102B535FA5_zpspxhxmdxo.jpg
Fotograf: Emmi Eugenie Photography

Godmorgen søde læsere. Jeg synes det var tid til en omgang Link Love igen, da jeg har læst nogle gode indlæg, som jeg gerne vil dele med jer <3

28 ting på 28 år – Christina fra Passionsforfashion er lige fyldt 28, og har i den anledning skrevet 28 ting hun har lært om livet.

“Så fik du endelig snøret ham” – Rockpaperdresses skal giftes næste sommer og har skrevet et indlæg om, når man har været sammen længe, og er nogle af de sidste i omgangskredsen der bliver gift.

Tænk over hvad du spiser – Gardum har skrevet et indlæg, der virkelig får en til at overveje, at droppe animalske produkter.

Så er der lidt læsning til denne kedelige torsdag. Er der nogle indlæg der har gjort indtryk på dig?

Se tidligere Link Love indlæg HER og HER.

Efterårsfarver

 photo 42536407-983E-428E-BF06-F556EC2426AC_zpse7b2ticq.jpg

 photo D1098F65-1585-4B02-B683-2C2C29410246_zpsjtqmddpn.jpg photo 26285C9F-0279-4059-AFA7-CB3C3854C477_zpsuihvnwj5.jpgFotograf: Emmi Eugenie Photography

Hej med jer <3 Puha, sikke en weekend! Egentlig har jeg mest bare brugt den på afslapning, serier, julemarked og hygge, men vi kan vidst godt blive enige om, at der har været gang i den på alle medier. Ikke på den gode måde.. Det er lidt svært at skrive noget, efter mit indlæg i lørdags, men man må jo videre. Derfor tænkte jeg, at jeg ville vise jer nogle billeder fra det photoshoot, jeg var på i onsdags.

Jeg elsker farverne på disse billeder. Man kan da tale om at klæde sig på efter vejret! Jeg synes i hvert fald, at jeg matcher naturens farver ret godt. Hvad synes I om dem?

Nu går slutspurten snart ind på skolen og i midten af december er jeg FÆRDIG! Som i: færdiguddannet – for nu ;-).
Rigtig god mandag til jer alle <3

 photo 9A30E5E0-1DE1-43ED-8AAF-4726B8BAB760_zpsrphvna2l.jpg

Frakke – eBay // T-shirt – Monki // Nederdel – Moss Copenhagen // Hue – Pieces // Ur – Skagen // Støvler – købt i Paris

Pray for Paris

 photo 685632EE-7233-46F0-A3E3-01ABD0DE9D5B_zpsbsy3zxrn.jpg

Igår aftes sidder vi hjemme i stuen med nogle venner, da min veninde jeg var i Paris med, skriver om jeg ser nyhederne. Jeg slår over på TV2 News og ser det værste jeg længe har set! Verdens smukkeste by, byen fyldt med kærlighed og kultur, den by som er så højt elsket af mange mennesker, var midt i den største tragedie i landet siden Anden Verdenskrig. Der findes ingen ord der vil kunne retfærdiggøre hvad borgerne i Paris er gået igennem i nat, så det vil jeg gå udenom.

Jeg ved, at de fleste mennesker, når der sker sådanne forfærdelige ting, alle føler de har et tilhørsforhold til stedet og man kender nogle, der kender nogle, der måske var i Paris på det givne tidspunkt. Måske er Paris også bare sådan en by, alle føler de har et tilhørsforhold til? Trofaste læsere vil vide, hvordan mit tilhørsforhold til byen er, så det vil jeg også gå udenom. Der er ingen grund til, at sidde og forfærde sig over, at man kunne have været der, eller at det kunne have været sket i København. Det er sket i Paris og det er de berørte – primært franskmænd – der skal sørges for. For det er en stor sorg.

I onsdags skrev jeg et jubel-indlæg om, at man skal forsøge at forholde sig positivt og slippe negative tanker. Det er virkelig svært i sådan en situation som denne, og man har tendens til at miste troen på menneskeheden og respekten overfor hinanden. Det vil jeg prøve at opretholde!

#PrayforParis – et hashtag hjælper ikke synderligt meget i situationen, ej heller stopper det sorgen, men det viser medlidenhed, respekt og medmenneskelighed. I skrivende stund er der over 3,3 millioner billeder på Instagram med dette hashtag. Udover det, er der alle beskederne og billederne på Facebook og Twitter.

#PorteOuverte – et hashtag der faktisk hjælper! Franskmændene åbner deres døre for deres medmennesker, der grundet angrebene ikke kan komme hjem eller er fanget der hvor de befinder sig. Og da grænserne og metrosystemerne i nat var lukkede, kan jeg forestille mig at der er en del der har brug for et sted at være.

Det kan godt være, at målet med angreb som disse, er at splitte demokrati, ødelægge broderskab, fjerne frihed og lighed, men det får os bare tættere sammen. Det får os bare til igen at huske, hvorfor disse værdier er så vigtige for hele verden. Og det får os til at huske hvorfor vi dagligt kæmper for dem.

Lidt mere positivitet, tak!

 photo ED__6825_zpsaxau29fq.jpg Foto: Emmi Eugenie Photography

Jeg har det sidste stykke tid oplevet en del meget ærgerlige og negative situationer, som så let som ingenting kunne have været undgået. Blandt andet har jeg dealet med sure buschauffører, lægesekretærer og kunder i supermarkeder. Jeg forstår godt, at man kan have en dårlig dag, det har jeg selv engang imellem, men at øse ud af sin negativitet og dårlige humør på alle andre på sin vej, det synes jeg er så urimeligt. Jeg kan godt komme til at snerre af Johnni eller en anden, hvis jeg bare har en øv-dag, og det prøver jeg virkelig at begrænse meget, men jeg skælder ikke ud på fremmede mennesker, kommer med stikpiller eller råber af folk, der ikke har det mindste at gøre med mit dårlige humør.

Jeg tager det faktisk selv ret nært, når jeg bliver offer for en anden persons dårlige humør, specielt når det er fremmede. Hvad har jeg lige gjort dig, siden du kan få dig selv til at tale sådan til mig? Jeg tager det ikke bare nært, jeg holder også min mund og siger ikke noget igen. Det er ikke sikkert det ville hjælpe, men nogle mennesker har alligevel godt af lige at høre: ”hey, jeg er ikke involveret i hvad end der gør dig så sur, så bland mig lige udenom det”. Jeg ved også med mig selv, at jeg nok ikke kommer til at sige fra, så derfor skriver jeg det her og håber på, at nogle af jer vil tage det til jer. Hvis der bare er 2 mennesker, der efter at have læst det her, tænker mere over det, vil jeg blive glad.

Kan i huske den Call Me reklame der var på et tidspunkt (måske er den der stadig), hvor man kunne se, hvordan dårligt humør og negativitet smitter af på dem man snakker med? Det er en rigtig god reklame, der får mig til at tænke lidt over tingene.

Generelt prøver jeg selv at være mere positiv, mest for min egen skyld, men håber da at det også smitter af på andre. En af de ting jeg blandt andet gør, er noget jeg har læst hos Mia, der har skrevet et rigtig godt indlæg omkring hvordan man får det bedre med sig selv. Hun skriver, at man skal stoppe negative tanker. F.eks. hvis man ser noget eller nogle på gaden, som man måske tænker noget negativt om, de tanker skal man stoppe. Hverken du eller andre får noget ud af, at du tænker ”det er virkelig nogle grimme bukser”, det er en lille smule negativitet, som du lader få adgang til dine tanker og din dagligdag, som ikke gør noget som helst godt. Lad helt være med at tænke sådanne tanker og gør i stedet plads til alle de positive ting der er omkring dig. Okay, jeg lyder måske lidt hippie-agtig, men jeg tror altså på, at det virker!

Skal vi ikke bare sprede al den positivitet som var det en super smittende virus, tal pænt til andre, tænk godt om andre og prøv ikke at lade dig påvirke så meget af dine omgivelser. Hvis I vil prøve, så vil jeg også! ☺

Og når nu vi snakker om positive ting, så se lige ovenstående billede. Ja ja, det er mig, men det er bare 1 ud af mange gode billeder, vi fik taget tidligere i dag. Dem vil I komme til at se meget mere af og jeg vil helt klart anbefale fotografen! Ikke nok med at hun er super dygtig, så får hun også en til at føle sig SÅ godt tilpas foran kameraet, og det er vigtigt for det færdige resultat. Tjek hendes side ud her: Emmi Eugenie Photography

Velvet & lace

 photo E38EF736-9088-4E58-8480-EAEA381CD64D_zpslaf6gnt7.jpg

Se lige nogle smukke kjoler! Velour og blonder er nogle virkelig lækre materialer og gør et festoutfit lidt mere ekstravagant. Til julens kommende fester vil disse ovenstående kjoler være perfekte.
Jeg har virkelig kigget langt efter den smukke kjole nr. 3 fra & Other Stories, er helt vild med den! Kan dog ikke rigtig forsvare at smide 1000kr efter en kjole. Blondekjolen fra Minimum overvejer jeg meget kraftigt at købe, til en fødselsdag senere i denne måned.
Har I nogle kjoler eller andet, I bare må eje lige nu?

Samsøe & Samsøe // Minimum // & Other Stories // Envii 

Older posts