Status & en lille ferie

 photo 4051C95E-B2B0-469B-8802-6AE8E233007A_zpsmhcpnc6w.jpg

Godmorgen! Jeg beklager, at bloggen har været så stille i den her uge, men jeg har virkelig ikke været særlig meget hjemme. Skal lige ind i en fast rutine med de her to jobs, der betyder tidligt afsted og sent hjemme. Jeg har allerede gjort nogle tiltag, som jeg vil skrive mere om på et andet tidspunkt. Men det er hårdt, at være på farten 10-12 timer om dagen. Jeg har sovet rigtig godt om natten, haha!

Men det er heldigvis ikke kun arbejde der optager min tid. Tidligt igår morges kørte jeg med min familie på min mors side, til Aarhus og hyggede og derefter til Ebeltoft, hvor vi skal bruge weekenden. Det er rart med et afbræk fra hverdagen og bare slappe af.

Billedet er fra i tirsdags på vej på arbejde. Et outfit billede set fra min egen vinkel 🙂

Jeg håber også, at I har en dejlig weekend!

Om den første dag og Klovn

 photo FE1F7C6D-2113-47DE-8EB9-A2C2B993C9D1_zpscchoanac.jpg

Godmorgen, håber I har en dejlig søndag! Jeg havde jo første dag på mit nye arbejde i fredags, og jeg er meget positiv omkring det. Se lige udsigten fra mit skrivebord! Den første dag kan ofte være lidt forvirrende, med alle de nye indtryk og informationer man får. Jeg havde egentlig været syg siden onsdag, på arbejde torsdag og videre til Fisketorvet for at hygge med en veninde, og så op på nyt job fredag, stadig småsyg. Lad mig sige det sådan, at jeg var rimelig kvæstet da jeg kom hjem fredag eftermiddag! Men det er dejligt at være kvæstet, efter at have lavet noget man godt kan lide. Jeg føler mig næsten lidt for heldig lige for tiden. Jeg har to jobs som jeg er glad for, det havde jeg næsten ikke turde håbe på for en måned siden.

Nu tilbage til torsdag eftermiddag/aften, som jeg brugte med en god veninde på Fisketorvet. Vi var inde og se Klovn Forever, og jeg syntes altså det var en god film. Den er pinlig, den er tåkrummende, man tænker: ‘nej, nej, nej det gør du bare ikke!’, men den er stadig virkelig sjov! Jeg tror, at sådanne film deler vandene. Enten er man til den humor, eller også er man ikke, og så virker filmen nok bare plat. Jeg er til den humor! Jeg er generelt stor fan af dansk comedy og kan grine så jeg næsten tisser i bukserne, til diverse stand-up shows, film og serier! Så jeg var tilfreds med filmen, selvom jeg er lidt uenig i slutningen, men den vil jeg jo ikke afsløre, hvis der er nogle der ikke har set den.

bymichelle blog

Veggie Wednesday: Rødbedebøffer

 photo 975F7659-7734-487B-9DEB-B22A030A71F1_zpsi9boshob.jpg

Okay, overskriften snyder egentlig lidt for vi fik det faktisk igår, men så kan I jo lave Veggie Wednesday!

Det kom sig egentlig af, at jeg var blevet lidt træt af kød, og den tunge mæthedsfornemmelse man får af det. Og efter at være blevet ret vild med denne veganske grød, fik jeg lidt blod på tanden (nej, det udtryk passer ikke ind her..) til at prøve flere ting i den retning. Denne opskrift er dog ikke vegansk, da den både indeholder æg og skyr, men den er uden kød.

Rødbedebøffer (ca. 4 stk). Jeg fik inspiration til opskriften her.

  • 3 dl revet rødbede eller rødbede’kompost’ fra juiceren
  • 0,5 dl havregryn, evt. ekstra hvis dejen er for våd
  • et halvt finthakket rødløg
  • 2 æg
  • 1 tsk dijonsennep
  • salt og peber

Bland det hele sammen og form til bøffer. Steg bøfferne i olie (jeg brugte olivenolie). Men pas på når de skal vendes, da de ikke hænger så godt sammen, og derfor nemt kan falde fra hinanden.

Jeg serverede dem med chiliskyrcreme a la Bitz og kartofler og gulerødder med salt og timian i ovnen.

Bøfferne smagte godt og jeg syntes, de var et godt alternativ til kød. Manden i huset syntes også de smagte fint, dog ikke som alternativ til kød. Man er vel jæger :-).

Grønne ønsker

Oven på sådan en dejlig weekend, der dog bød på tømmermænd for første gang længe, var det lidt hårdt igår, at have en lang dag med arbejde og skole. Nu skal jeg til at sætte pris på mine fridage, hvilket også bliver meget dejligt. Og hvordan gør man det bedre, end at sukke efter lækkert tøj?

 photo hmprod_zpsk3t8dodw.jpg photo hmprod1_zpseb0dcxuj.jpg
 photo bahne_stine_goya_bird_jacket__cypress_zps092h0ewv.jpg photo essie_trophy_wife_stor_zpswhtw4y6z.jpg

Lige for tiden drømmer jeg om grønne efterårs items. Det er egentlig kommet af, at en af mine veninder havde den flotteste kjole på i lørdags, i den farve. Jeg kunne godt finde på at købe striktrøjen, den er virkelig fin med glitter i. Tunikaen er også rigtig flot, og fås også i en trøje-udgave. Pelsen er rent ønsketænkning, men nøj den er smuk! Neglelakken er en fin måde, at få farven ind i et outfit. Lidt irriterende at jeg først ser det nu, har ellers lige bestilt nogle andre farver.

Solen skinner på mig i dag

 photo 13c171f9-8eb6-476b-b324-328f8b9a4588_zpspmiyanvc.jpg

Hej I søde <3 kender I det, når alt bare spiller? Når vejret er godt, smilet er stort og dagen bare er ekstra god? Sådan er min dag i dag og det er der en god grund til!

Jeg har nemlig fået et job i dag! Jeg har før skrevet om, hvor meget fritid jeg havde, og ville ønske jeg kunne få et arbejde mere, og det har jeg sku fået! I dag! Det er egentlig ikke et job, jeg sådan helt officielt har søgt, men blev ringet op i dag og tilbudt det. Det kan betale sig, at have et godt netværk ;-). Jobbet er 2 dage om ugen, så jeg stadig kan beholde mit andet arbejde og passe min skole. Det ligger i Ørestaden, så jeg slipper ikke for transporten. Men det er jeg nu efterhånden så vant til.
Jeg starter på fredag kl 9, så i næste weekend får i nok lige en opdatering på det.

Udover det, er håndværkerne endelig blevet færdige med loftet, så vi har fået vores stue tilbage, der ellers har været delvist opbevaringsrum det meste af sommeren. Og så går jeg en dejlig weekend i møde med sommerhus-besøg, brunch, familie og housewarming med søde veninder. Så kan det vidst ikke blive meget bedre, hva? Og ja, jeg ligner en jubel-idiot, men sådan ser jeg altså ud i dag!

Håber I får en mindst lige så god weekend som jeg <3

bymichelle blog