Make-up ønsker

5 hurtige til mig

 photo 5168f753-adac-4cfe-8166-17c9ebabce31_zpsmpl3ethi.jpg

I fredags skrev jeg et indlæg om, at blive bedre til at dele ud af sig selv. Derfor vil jeg gøre Copenhagen Stories pigerne efter, og svare på 5 hurtige spørgsmål.

Hvad laver du lige nu? Lidt rebelsk, men jeg har egentlig undervisning, mens jeg sidder og skriver dette – ups. Men ja, jeg er i skole og har først fri kl. 17, hvilket betyder jeg er hjemme kl. 19. Godt jeg har en sød kæreste, der (forhåbentlig) laver mad til jeg kommer hjem :-).

Hvad laver du når du skal slappe af? På det sidste har jeg faktisk læst en del og læste 2 chick-lits på ret kort tid, fordi de bare var så gode og sjove. Men så kom jeg igang med en lidt tung bog, og nu hvor jeg er startet i skole igen og skal læse noget andet end sjove bøger, er jeg begyndt på at se serier igen. Jeg er ved at se Grey’s Anatomy, som jeg ellers syntes virkede uoverskuelig med alle de sæsoner, men nu er jeg blevet bidt af den!

Hvad har du brugt din weekend på? Denne weekend har været helt dedikeret til J, hvor vi har hygget med god mad og en lille ‘skid på’ fredag aften med vin. Brunch, shopping, familiebesøg, motorcykeltur, TV, McDonalds, sofa og køreture. Så en rigtig afslapningsweekend.

Hvad ønsker du dig lige nu? Et ekstra job! Jeg har en del fritid lige pt. da jeg kun arbejder 2 dage om ugen og kun tager 1 fag. Det forhindrer mig dog ikke i at bruge penge, og som I kan se på min Instagram, så købte jeg i sidste uge en jakke, jeg længe har ønsket mig, men som tog en del på pengepungen. Så et ekstra job står højt på ønskelisten lige nu!

Hvilket produkt kunne du ikke leve uden? Læbepomade! Og specielt Mentholatum, men generelt bare læbepomade. Der findes ikke noget værre end tørre læber, og hvis jeg kommer ud af døren uden, så tænker jeg på det flere gange i løbet af dagen, hvor jeg gerne ville have haft brugt den. Og ellers så min telefon selvfølgelig. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Make-up ønsker