Get inspired

Om at dele sit liv med andre

 photo 730b6cf4-1efe-4d54-b448-32311ac5a28a_zpsgkhv9fj7.jpg

Christiane fra webmagasinet ChriChri skrev for nyligt en klumme om bloggere; hvad hun godt kan lide ved blogs og hvorfor hun ikke selv er blogger. Jeg kan godt genkende nogle af de ting hun skriver. F.eks. at jeg godt selv kan lide, når man kan følge med i bloggerens hverdag og at de også skriver, når tingene ikke er så lyserøde i deres liv. Jeg kan også genkende det med, ofte at tænke: ‘kan det her bruges til bloggen?’, ‘hvordan skulle jeg skrive et indlæg om dette?’ osv. Egentlig er jeg nok lidt dobbeltmoralsk her, fordi jeg godt selv kan lide når bloggere deler ud af deres liv, men ikke selv gør det særlig meget. Jeg tænker lidt for ofte, at det er I alligevel ikke interesset i at læse, og at mit liv jo bare er super normalt og ikke noget der er værd at skrive så meget om. Det hænger nok også sammen med, at min kæreste er ret privat og ikke deler sit liv på sociale medier f.eks. Det har smittet lidt af på mig, så jeg deler det med omhu, hvis man kan sige det sådan. Jeg skriver sjældent noget på Facebook, men ofte på Instagram – lidt underligt, måske. Men for mig er Instagram ikke så meget ‘se mig, hør mig’, mere flotte, redigerede (!!) billeder med en historie til.
Men hvorfor har jeg så en blog? Jeg kan godt lide at have en platform, hvor jeg bestemmer. Og hvor jeg kan dele mine interesser med andre. Eksempelvis er tøj og mode en ret stor del af min blog, men det er det også i mit liv. Jeg tænker, ligesom mange andre, hver dag over hvilket tøj jeg skal have på, hvilket udtryk jeg vil give den pågældende dag, hvilket ‘jeg’ jeg vil være. Derudover læser jeg hver dag om det, både på blogs, på webmagasiner, forums osv. Og nu læser jeg endda også et fag omhandlende mode. Jeg ved godt, at jeg ikke er en trendsetter eller et modeikon, jeg er nok nærmere en slave af moden og forsøger at følge den, samtidig med at være mig selv. Jeg regner ikke med, at denne blog bliver revolutionerende, eller at jeg ændrer noget med den. Jeg har bare lidt mere på hjerte, end hvad jeg synes hører sig til på Instagram, og lidt flere flotte, redigerede billeder.
Jeg vil gerne blive bedre til, at dele flere hverdagsting og blive den blogger, jeg selv godt kan lide. På det sidste har jeg været ret fascineret af vlogs, altså video blogs, og har flere gange overvejet at prøve det her, men det er meget grænseoverskridende, synes jeg. Måske det kommer en dag.

Det blev lidt længere end normalt, men jeg håber I læste med hertil. God weekend <3

bymichelle blog

2

  • Kathrine Johansen

    Jeg læste med hele vejen igennem, og forstår godt at du ikke vil dele ud omkring dit privat liv, fordi det skal vi følgere ikke blande os i, men at en blogger kan dele ud om noget fra sit privatliv betyder også noget for os som læser med. Det jo ikke alt man behøver dele, det kan være små ting, som facts omkring en selv, noget man måske gjorde i barndommen, eller hvad man vil af uddannelse osv! Der er mange ting, som alligevel bliver personlige faktisk :). Men rigtig flot og velformuleret indlæg.

    God lørdag 🙂
    http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bymichelle

      Tak 🙂 jeg deler ofte mine tanker, hvis man kan sige det sådan, men ikke så tit hvad jeg egentlig laver i min hverdag. Men jeg vil helt sikkert prøve at blive mere privat. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get inspired