Weekend in PJ

 photo 9d0e57bd-b17f-4efc-a71a-31e7c81e25e5_zpssdd6p5ci.jpg

Jeg har taget hul på en uge alene, J er taget på ferie fredag nat. Jeg kan egentlig godt lide at være alene og nyder tid for mig selv. Men alt med måde, som man jo siger. Heldigvis havde jeg en aftale med to veninder igår og i dag skal jeg spise frokost med min familie. Man skulle næsten tro det var blevet tradition, at en af os skal rejse på det her tidspunkt, omend han dog kun skal være væk en uge – heldigvis for det!

 photo 5b36c98d-b7da-4a65-9052-3d0e3e6a642c_zpspge7mo38.jpg

Igår havde jeg denne skjorte fra Zara på (find lign. her), dejlig let og tilpas oversize. Det er godt nok svært at klæde sig efter vejret lige for tiden. Det ene øjeblik er det koldt og overskyet, og det næste skinner solen og det bliver varmt. Well, det er vel charmen ved at bo i Danmark…

bymichelle blog

Et uhelbredeligt savn

 photo E05C433D-876B-4FD2-B7BC-48E92BFA4BA1_zpsttflhp2s.jpg

I dag er det præcis 1 år siden, at jeg stod i lufthavnen og sagde farvel til min familie og kæreste og satte mig på et fly helt alene mod Paris, uden returbillet. Faktisk sad jeg i dette øjeblik i flyveren, uden nogen anelse om hvordan de næste 4 måneder  så ud. Jeg var på vej mod, det der skulle vise sig at blive mit livs bedste måneder. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, ikke for at lave noget om, men får at opleve det hele én gang til.

Jeg savner det så meget hver eneste dag og der er så mange ting der minder mig om tiden i Paris. Billeder, dufte, lyde. Jeg får et sug i maven hver gang jeg hører nogle tale fransk i fjernsynet. Og det er ikke så meget personerne jeg savner. Selvfølgelig savner jeg dem jeg var sammen med og den søde familie jeg lejede mit værelse af, men ellers er dem jeg brugte mest tid sammen med dernede, også nogle jeg ser i dag, da de alle bor i København. Lige med undtagelse af en, der er flyttet til Færøerne.

Et eller andet sted er det komplet åndsvagt, at man kan savne en by på den måde. Og et folkefærd. Ikke desto mindre savner jeg alt ved den by. Jeg drømmer ofte at jeg går rundt i gaderne. Uden noget formål og uden at der sker noget, jeg går bare rundt. Det var også min yndlings beskæftigelse. Jeg elskede (elsker!) at gå rundt i den by. Den er så smuk, uanset hvor man går henne. Det gjorde så også, at jeg sled min familie og kæreste ned, da de var der for at besøge mig. De skulle jo se hvor fantastisk byen var, alle steder.

Men udover et meget stort savn, er jeg virkelig glad for at have fået så mange oplevelser. Både for mig selv, med fremmede mennesker, med nye venner, med min familie og med J. Vi snakker ofte om da de forskellige var på besøg, og jeg er glad for, at jeg kan dele noget af tiden med andre.
Og nu forstår jeg Hemingways ordsprog: “If you are lucky enough to have lived in Paris as a young (wo)man, then wherever you go for the rest of your life, it stays with you, for Paris is a moveable feast.”

The perfect jeans

 photo 160fc5d9-45f2-4f28-9f2e-aeb371513876_zpsf3bd4t0b.jpg

Min kusine har givet mig disse bukser, hun ville ikke selv have dem mere. Det skulle så vise sig at blive mine yndlingsbukser! De sidder som var de syet til mig, og selv efter at have haft dem på flere dage i træk, holder de stadig formen. Her har jeg haft dem på i 3 dage, og de sidder bare.

Bukserne er fra Gina Tricot og de kalder dem, helt passende, Perfect Jeans. Faktisk har min veninde før snakket om Gina Tricot’s bukser, troede bare ikke på at de var SÅ gode, men hun havde ret!
Tror jeg skal kigge lidt nærmere på deres jeans fremover. Nu er tippet i hvert fald givet videre. <3

God tidsfordriv

 photo 1197c4a0-1ef3-486a-a47c-34f74bc55cc6_zpskvmy5jy8.jpg

Hej på denne dejlige søndag. Jeg har brugt det meste af dagen hos min mor, hun har holdt fødselsdag, så i dag har jeg ikke selv haft brug for disse tips, men jeg bruger dem ofte i toget eller som igår, hvor jeg lå og solede mig det meste af dagen.
Jeg har nemlig nogle forskellige apps, som jeg bruger en del, når tiden bare skal gå:

Covet Fashion – et spil hvor man skal lave forskellige outfits og man optjener point til at udvide sine looks. Det lyder måske lidt fjollet, men det er faktisk ret sjovt! Bare søg på Covet i App Store, eller et andet sted hvis du ikke har iPhone.

Polyvore – en platform hvor man kan sammensætte collager med inspiration både til tøj og indretning. Man kan også browse igennem andres ’sets’ som det hedder, og få en masse inspiration. Det gode er, at man kan se priser på alting og hvor det kan købes. Det findes både som almindelig hjemmeside og app.

Bloglovin – det bedste tidsfordriv: at læse blogs! Jeg kan rigtig godt lide at opdage nye blogs, og det er super nemt via funktionen Explore. Og det bedste er, at man kan gemme indlæg, hvis der f.eks. er en god guide eller liste.

Pinterest – nok en af de mest anbefalede ting her på min blog, men det er altså også en fantastisk ting. Man kan både gemme billeder og links, som man gerne vil dele med andre, eller man kan lave hemmelige opslagstavler, så det kun er en selv der kan se det. Jeg benytter mig meget af begge dele!

Husk at holde øje med min Hvisk profil. Der er ikke sket så meget derinde på det sidste, men der er nogle billeder på vej, blandt andet det I ser i toppen af dette indlæg.

bymichelle blog

Det må man ikke sige…

 photo DSC_0867_zpsxmpyrsia.jpg

Vi lever i en fitness-verden. En verden hvor fitness er ‘det man gør’, og det man ser alle steder i reklamer og på de sociale medier. Man skal elske at træne i et træningscenter, man skal træne de rigtige steder og man skal have det rigtige fitness tøj på. Hvis man så ikke træner fitness, så løber man jo. Og det er så dejligt at løbe, specielt om morgenen inden arbejde og skole. Så hører man trendy musik i sine hovedtelefoner og har gode løbesko.
Men jeg gider ikke træne i et træningscenter. Jeg synes det er så umotiverende og tiden går forfærdeligt langsomt. Jeg kan ikke finde en masse fede øvelser, og dem jeg kan, bliver jeg hurtigt træt af. Og jeg synes det er så kedeligt at løbe! Når jeg starter, kan jeg kun tænke på én ting: hvornår kan jeg tillade mig selv at stoppe? Min vejrtrækning er irriterende og kilometerne er virkelig lange.
Jeg har så tænkt; er jeg bare ikke den type der træner? Jeg har haft spillet fodbold, men er ikke så god til alt det med holdånd. Jeg ville gerne være en yoga-type, men det er rigtig dyrt og det vil jeg ikke betale for.
Man må bare ikke rigtig sige det højt; jeg gider ikke at træne! Er hun mega doven? Tja, det er jeg vel. Men nu er jeg begyndt at cykle, og det er lidt som om, at det virker bedre for mig. Man kan slå tankerne (nogenlunde) fra og holde sin vejrtrækning rimelig normal. Kilometerne flyver lidt hurtigere afsted og man får masser af frisk luft! Så nu håber jeg, at jeg kan holde fast i det (og kan blive ved med at låne J’s cykel, da den er bedre end min egen!).

Er jeg den eneste der har det sådan med træning? For det føles ofte sådan :-).

What’s in my bag – work edition

 photo 667a5b96-5eaf-41bc-80b7-dd3a87264ce7_zpsfahmtuj1.jpg

Jeg synes det siger rigtig meget om ens person, hvad man vælger at slæbe rundt på en hel dag. Hvad er så vigtigt for dig, at du vil putte den ekstra vægt på din skulder eller ryg? Derfor har jeg her samlet det, jeg har i min taske, når jeg skal på arbejde.

 photo DSC_0951_zpsktm1ncys.jpg

Jeg har en del transporttid til arbejdet, da jeg arbejder i Vallensbæk, derfor har jeg næsten altid noget med at læse i. I skoleperioderne læser jeg som regel til fagene, så jeg slipper for det når jeg er hjemme, men her i ferien har jeg haft almindelige bøger med. ‘Jagten på Harry Winston’ er en rigtig tøsebog, og det kan jeg godt lide!

 photo DSC_0950_zpswvlwzw4u.jpg

En anden ting jeg bruger togtiden på, er at lægge make-up. Ja det lyder måske mærkeligt, og det er da heller ikke den store fest make-up der bliver lagt i toget, men jeg kan lige sove et par minutter længere om morgenen. Derfor har jeg også min make-up pung med.

 photo DSC_0949_zpsekfirx4h.jpg

Ellers har jeg basis tingene med som pung, læsebriller, solbriller (se bort fra mig i glassene :-)), kalender og kuglepen. Jeg kan bedst lide en rigtig kalender, fremfor at skrive tingene ned i min telefon. Min yndlingslæbepomade Mentholatum, headset, telefon og vand.
Lige en side bemærkning: Det der smarte Aloe Vera vand, hvorfor vælger man at putte klumper (!) af Aloe Vera ned i? Det er godt ikke lige min smag. Så der er altså bare almindeligt vand fra hanen i.

Proud of Pride

 photo DSC_0915_zpst86n746b.jpg

I lørdags var jeg på Vesterbrogade for at se Pride paraden. Hold da op en fest de havde! Jeg savnede helt vognturen fra studentertiden, omend den har lidt svært ved at måle sig med paraden i lørdags! Jeg er rigtig stolt over at bo i et land, hvor alle mennesker kan få lov til at føle som de vil og være den de ønsker. Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke altid er helt sådan virkeligheden er, men i forhold til andre lande er Danmark et fantastisk land på blandt andet dette område.

Jeg tog en masse billeder af festlighederne, viser dog ikke dem alle sammen. Det tror jeg vil kede jer lidt :-).
Og lige til info: hvis i befinder jer på eller omkring Vesterbrogade, så hop da lige ind forbi den nye Irma på Vesterbrogade 162, de har den sødeste butikschef ;-).

 photo DSC_0891_zpsgqckmo2y.jpg

 photo DSC_0892_zps9g1frzsj.jpg

 photo DSC_0898_zpspozvef0b.jpg

 photo 6438936c-c72f-4788-afd3-cb0553bf6063_zpsdr2dcqid.jpg

 photo DSC_0944_zpsygie2ugg.jpg

Summer skirt

 photo 5b96f956-4cd7-4755-98b0-a6f770ffef4c_zpsflweatkk.jpg

Godmorgen derude. Jeg har ikke skrevet så meget herinde den sidste uges tid, men sandheden er at jeg ikke har haft særlig meget på hjerte, kender I det? Men jeg har faktisk haft en god uge! I sidste weekend var jeg til fest med min gamle gymnasie klasse, det var virkelig hyggeligt. Og i onsdags så jeg en veninde fra gymnasiet, som desværre ikke kunne deltage i lørdags. Vi spiste på Wedofood i Kødbyen, prøvede Magnum Pleasure Store og sluttede af med pizza. I kan se min flotte is på Instagram. 🙂

 photo ee0f195d-cd04-41d4-83cf-943d0487ed7e_zpst3v2foma.jpg

Jeg har også shoppet lidt og pengene blev brugt på denne skønne nederdel fra Second Female, som jeg har tænkt på siden jeg så den i deres bod på Roskilde Festival, og disse sandaler fra Pavement, som er virkelig dejlige at gå i!

 photo fb3ff1db-5809-42a4-9a9c-168ad8c9a8b9_zps1ckv0gbo.jpg

bymichelle blog

Spring ud i det!

 photo d963f403-af5b-4417-b30f-5367ff697da3_zpsselqd9sf.jpg

Når det gælder ens karriere og fremtidige arbejdsliv, har mange nok en tendens at tage det sikre valg og ikke risikere for meget. Og for et år siden var det også min egen holdning, men det sidste års tid har vist mig, at man ikke opnår noget ved at være passiv og gøre som forventet. Det resulterede i, at jeg i sidste uge sendte en ansøgning til min tidligere chefs stilling, der netop havde sagt op. Jeg var ret sikker på ikke at få det, da jeg ikke har noget erfaring og kun ville kunne være i stillingen i et år, da jeg skal læse videre efter sommer næste år. I dag var jeg så inde og snakke med min anden chef og det er faktisk kun tidsbegrænsningen, der gør at jeg ikke kommer videre i ansættelsesrunden, eller hvad man kalder det. Ellers var jeg blevet taget i betragtning til min tidligere chefs stilling, efter kun at have været i virksomheden i godt 8 måneder – det synes jeg faktisk er ret vildt, og jeg er egentlig ret stolt af mig selv. Det viser bare, at det altid kan betale sig, at gøre det bedste på sit arbejde, selvom man har en ‘lille’ stilling.
Alene det at jeg søgte stillingen, er en personlig sejr. Der er lige nogle grænser man skal ud over. Jeg har taget en chance i mit arbejdsliv og min anden chef var faktisk ret imponeret af mig. Vi fik os så en snak om den nærmeste fremtid, hvilket jeg er rigtig glad for.

Pointen med dette indlæg: Hvis der er noget du gerne vil opnå, så spring ud i det. Du kan aldrig miste noget på det!
(Og ja, jeg læser lidt for meget CGD, men det ér altså inspirerende at høre sådanne motiverende ting fra andre!).

bymichelle blog

IKEA Cravings

Jeg har ellers forsøgt at begrænse bloggens indhold til mode- og skønhedsrelateret indhold, men IKEA’s nye katalog for 2016 er netop kommet ud, og jeg har allerede brugt masser af fantasipenge! Generelt drømmer jeg bare om meget interiør lige for tiden, hvilket nok hænger sammen med vores knap så fantastiske boligsituation her henover sommeren (er i skrivende stund uden badeværelsesvindue, som i: de har taget det ud og er gået til pause..).
Derfor har jeg samlet nogle af de ting, jeg gerne så flyttede ind efter renoveringen.

 photo IKEA1_zpswfmztbmk.jpg

Mini drivhus // 2 Bambus kurv // 3 Rundt rullebord // 4 Plaid // 5 Morter // 6 Lampeskærm // 7  Tæppe

 photo IKEA2_zpsu6yck8fm.jpg

Ampel // 2 Urtepotte // 3 Hylde af rustfrit stål

Se hele IKEA’s katalog her.

bymichelle blog

Older posts