Palmtrees

Jeg købte dette sæt i merchandise boden på Roskilde Festival. Jeg synes virkelig de formår hvert år, at lave tøj der kan bruges i hverdagen og ikke bare t-shirts med dato og årstal. Jeg købte også et matchende net, men det kan nu godt blive lidt i overkanten med alt det mønster :-).

 photo d7576fdd-2735-4a88-947d-b3039c80e794_zpstrcdnghn.jpg

Og ja, her kan man vidst tale om en trashy baggrund! Tasken jeg har på er simpelthen uundværlig på festival (eller bæltetasken, som mange også bruger). Den er et par år gammel, men en tro følgesvend i sommer halvåret. Solbrillerne var mine festival briller, men er faktisk endt med at blive mere end det og nu bruger jeg dem ret ofte. De er fra & Other Stories.

 photo f7db1908-ac65-4556-838f-6361f6417600_zpsfyacke5c.jpg

Kan vi lige få det her vejr tilbage, tak?

Simpelt fodbad

Efter en uge på festival, hvor fødderne er lukket inde i sko fra morgen til aften, trængte de til lidt kærlighed. Da jeg ikke har skabene fyldt med fodbadesalt og æteriske olier, måtte jeg finde en anden løsning og efter lidt Google søgning fandt jeg frem til denne kombination.

 photo BEC3023D-8602-41E7-A4A5-D2D7B3464ED5_zpsw2kvg87t.jpg

Det skal du bruge:
– Nogle breve kamillete (jeg brugte 3)
– Salt (helst groft, men jeg brugte bare friskkværnet)
– Citronsaft
– Skrub (du kan evt lave din egen med sukker og olivenolie eller honning)
– Fed creme eller olie (jeg brugte kokosolie)
– En balje med varmt vand. Du kan evt koge noget af det i en elkedel.

Kamillete fjerner tendens til fodsved og opfrisker, og salt og citron renser og blødgør huden.

Læg brevene med kamillete ned i baljen med vand, hæld salt og citron i vandet og lad det trække. Pres lidt på tebrevene efter noget tid, så der kommer masser af kamille i vandet.
Sid så med fødderne i indtil du synes det begynder at blive lidt koldt. Skrub fødderne godt og grundigt og skyl dem. Tør dine fødder og smør dem ind i creme eller olie og slap af, indtil det er trængt ind i huden. Så har du dig et par lækre fusser igen!

Glamtattoo

Et lille goddag her fra festivalen. Ja, jeg fik ikke blogget som jeg ville, men virkeligheden har taget al min opmærksomhed, hvilket jo er meget dejligt! Inden jeg tog på Roskilde, bestilte jeg nogle glamtattoos fra Mascha Vangs Shop. Der er nemlig halv pris, så jeg skyndte mig lidt at slå til! De er der stadig til den pris, hvis nogle er interesserede.

 photo B441C6A9-5D0F-418A-8453-A7E903742034_zpsea13yql2.jpg

Bare lige til info: når du får sol ovenpå en glamtattoo, får du en fin tan line formet som mønsteret. Jeg taler af erfaring!

 photo 5B2BDAC7-4AC2-427A-9178-B7D382E5765F_zpsan9u77lg.jpg

    Newer posts