Weekend i kjole

Jeg har haft en rigtig dejlig forlænget weekend. Sol, kæreste, venner, familie, god mad og hygge. Det må da være opskriften! Igår var vi til fødselsdag og i den anledning havde jeg taget kjole på. Købte den sidste sommer i forbindelse med min søsters konfirmation, og er bare så vild med både printet og snittet.
 photo 7278de10-0d83-497a-bd87-e8d141f215a2_zpshvtzyqm2.jpg

I dag er det dog ikke kjoledag, eftersom jeg først skal mødes med min studiegruppe og terpe eksamen og efterfølgende på Brøndby stadion og se fodbold og medalje uddeling. Der har jeg heldigvis også det helt rigtige outfit, det kan i måske få at se på Instagram senere.

 photo 52769123-d0af-4827-a6c0-4b75a61a07a5_zpslp9imfya.jpg

 photo 9d8bb6b2-c43c-4334-a357-3e93dd2e749d_zpsznzk8haz.jpg

Kjolen blev desværre ret hurtigt udsolgt sidste år, og har ikke kunne finde den siden. Men den er fra mærket Blend She. Pungen er fra Mango, skoene fra Nike og ringene fra Hvisk.

5 hurtige til mig

 photo d8aa46e8-0e28-40ab-9f1e-e3d7f09ec243_zpswvypnbtw.jpg

Hej Michelle! Hvordan går det?

Hejsa! Det går da egentlig meget godt, nu skinner solen jo, så føles alle andre ting så ubetydelige. Selv eksamen, men det er jo nok ikke så godt :-). 

Den må du vidst hellere se at få styr på! Dine arme ser lidt trætte ud, har du trænet?

Nej, det får jeg desværre ikke gjort så meget for tiden. Har faktisk glemt at betale til fitness denne måned, en typisk michelle-ting. Men mine arme er trætte, fordi vi har fået ny sofa i dag! Så vi har slæbt de gamle ud og ned til min mor, og den nye ind. Så lækkert!

 photo DSC_0605_zpsm0zas0dn.jpg

Det lyder da dejligt. Hvad laver du så nu?

Nu sidder jeg på terrassen midt i solen med shorts på! Og kasket og solbriller. Jeg elsker sol, bare helst ikke i ansigtet, og slet ikke i øjnene! 

Du er da lidt underlig, er du ikke? Har du så husket solcremen?

Ja, den har jeg husket! Det er lidt pænere at være ‘bleg’ ind rød som en reje, jo!

Godt! Hvad glæder du dig til lige for tiden?

Uha, der er mange ting! For det første glæder jeg mig til at afsløre et lille projekt jeg har kastet mig ud i, som i kommer til at se en del til. Jeg glæder mig også til at få overstået mine sidste eksamener, så jeg kan holde sommerferie! Og så er der kun 22 dage til Roskilde starter, og dét glæder jeg mig til! I år skal J med for første gang, så det bliver spændende. 

Det glæder vi os til at følge med i. Hav en god weekend!

Jo tak, i lige måde <3

5 blog anbefalinger #2

Jeg holder virkelig meget af at blogge, og lige så meget af at læse andres blogs. Og det kan jo være, at jeg ikke er den eneste. Derfor får i lige 5 med på vejen, som jeg besøger hver dag.
Se mit tidligere indlæg med 5 blog anbefalinger her. Dem besøger jeg også stadig dagligt.
(Billedet passer slet ikke til indlægget, men er de ikke søde? Den hvide er gravid og vi forventer killinger i weekenden!)

 photo 31367a6c-6dbf-40e6-bbfe-4d04a018b808_zps6rebzfwy.jpg

Rockpaperdresses – hvis du vil se en sød, velklædt og livsglad radiovært, så skal du følge med i Cathrines liv. Hun er både god til inspiration, inspirerende blog indlæg og som baggrundshygge til hvad end du laver, når hun giver den som radiovært på Smag på P3.

Blog by Sandra – udover at være fantastisk smuk, har Sandra også forstand på at klæde sig virkelig pænt på. Men samtidig har hun også humor, hvilket gør bloggen rigtig personlig, og man føler nærmest man kender hende godt.

Isabella Thordsen – en blogger jeg har fulgt meget længe. Isabella er kun i 20’erne, men har virkelig opnået meget i sit liv! Følg hendes hverdag som stylist for ASOS i London (!!) og beundr hendes smukke tasker, det gør jeg i hvert fald!

Copenhagen Stories – Caroline og Kristine viser dig deres hverdag i København og dette inkluderer både tøj, musik, løbeture og hvad der er værd at se og opleve i byen. Så hvis du vil have masser af inspiration, må du ikke gå glip af denne blog.

The Rusty Home – en blog i en lidt anden boldgade, men dog stadig meget anbefalelsesværdig! Julie er super til indretning, specielt det man ikke lige ser hver dag. Og udover det er hun hudløst ærlig, det gælder både hendes mening om diverse boligtendenser og hendes bloggerløn.

Håber i blev lidt inspireret af disse blogs.

Om studie og eksamener

Jeg sidder nu endnu engang med eksamen og kommer egentlig til det indtil d. 24. juni. Lidt kedeligt udsigter, synes jeg.
Jeg har faktisk altid været vild med at være studerende. Der er en form for frihed, som man nok ikke oplever igen. Min uddannelse består meget af selvstudie, så i næsten hele min skole tid, har jeg været i skole 2-3 dage om ugen, og haft fri de andre. Jeg elsker hvordan jeg selv har kunne planlægge mine dage og, indrømmet, så har jeg altså ikke brugt dem alle på at læse, selvom jeg er sikker på, at det var meningen.

 photo da4ce264-1a53-446d-bb50-823283c0a1a5_zpsbckrjikm.jpg

Nu er jeg så blevet ramt af en altoverskyggende skoletræthed. Jeg gider virkelig ikke mere! Efter 16 års uafbrudt skolegang, er jeg godt træt af det! Ikke så meget fridagene, selvfølgelig, men den konstante dårlige samvittighed der følger med. Og ja, jeg kunne jo bare sætte mig og læse hver dag, så ville den sikkert gå væk, men som jeg tidligere har skrevet, så er min selvdisciplin ret lille, og jeg er verdensmester i overspringshandlinger (blandt andet dette indlæg).

Jeg gider ikke læse mere, jeg gider ikke være nervøs over eksamen og jeg gider ikke sidde indespærret med min computer. Dog er vejret med mig i dag, og jeg har ikke just lyst til at sidde udenfor i det!
Heldigvis har jeg sommerferie om 3 eksamener og for første gang siden 1999, skal jeg ikke starte sådan for alvor i skole igen efter ferien. Jeg skal kun have ét fag på et helt semester og det er et fag jeg helt selv har valgt. Så det kan umuligt gøre mig lige så skoletræt som jeg er nu.

Efter jul har jeg faktisk ikke nogle planer. Det er meningen at jeg skal læse to fag, med henblik på at søge kandidat til efteråret 2016. Men med den følelse jeg har omkring studie og læsning lige for tiden, overvejer jeg lidt at lade være!
Så nu tager jeg mit første ‘sabbatår’ (kan man kalde det dét, når man stadig skal studere lidt?) og tager det som det kommer.

Måske ligger min træthed overfor studie i, at jeg under sidste eksamensperiode sad i Paris, og der lå bøgerne derhjemme (bortset fra vi ikke havde nogle bøger, men you get the point), mens jeg tullede rundt i smukke Paris fyldt med julestemning. Tag mig lige tilbage!

    Newer posts