Countdown: 10 days

Om ikke altid at stræbe

I folkeskolen var jeg en stræber. Jeg ville have de bedste karakterer og hvis jeg ikke fik det, blev jeg sur og ked af det. Det fortsatte lidt ind i gymnasiet, men her fandt jeg ud af, at det ikke kun handler om de bedste karakterer. Det handler også at have det rigtige tøj på og den rigtige taske. Den rigtige telefon og den rigtige computer. Da jeg startede på CBS handlede det lige pludselig, oveni alt det andet, om den rigtige lejlighed med de rigtige møbler. Det rigtige studiejob. At være stræber i dag, handler ikke kun om de bedste karakterer, men det bedste af ALT. I Danmark er vi så priviligerede at få mange penge hver måned i SU (når jeg siger mange penge, er det fordi i nogle lande får de slet ikke noget!), og det hjælper selvfølgelig en del på vej, til at have de bedste ting, men der er alligevel nogle steder, hvor man (jeg) er nødt til at acceptere, at man ikke altid kan være med. photo 0e0f42fb-fb25-42fe-ac53-04897e24ed91_zpsrsavodsw.jpgSmykker fra Hvisk (affiliate).

Jeg vil stadig gerne have gode karakterer, men jeg har lært, at det ikke ændrer på hvem jeg er. Det KAN ændre på mine muligheder, men heller ikke i erhvervslivet er karakterer alt. Jeg tror f.eks. det tæller mere, at jeg har boet og studeret i Paris, end hvilken karakter jeg fik i Interlingual Text Production. Jeg er ikke utilfreds med mine karakterer, jeg tror på man (som regel) får efter hvad man selv har lagt i det. Og jeg har ærlig talt ikke lagt særlig meget i det her semester. Kun i mit bachelor projekt, så kunne fagene ved siden af være lidt lige meget.

Men det er så også ved bachelor projektet, at min største frygt ligger. Jeg skal op og forsvare det i næste uge, og jeg har en eller anden fornemmelse af, at det ikke kommer til at gå godt. Jeg har jo afleveret en opgave, som ligger til en karakter. Hvad nu hvis den er dårlig? Jeg er sikker på jeg nok skal bestå, men vil jo gerne slutte af med en god karakter, når nu jeg har brugt 3 måneder på det. Men det føles lidt som knald eller fald..

Jeg glæder mig godt nok til sommerferie! Og ikke mindst til at slippe for de her evige bekymringer, man har som studerende. Jeg siger ikke at det er hårdt at gå i skole og blive betalt for det, men der følger en masse ting med, som ikke altid er lige sjove.
Heldigvis skal jeg på Roskilde Festival umiddelbart efter. Så kan jeg enten drukne mine sorger eller fejre mine glæder 🙂

 photo 17374030-73eb-45bc-a667-4c9143d58d6b_zpszgd6tyum.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Countdown: 10 days